Sura An-Nisa — Vers 127

Ord- og udtryksforklaringer:

• Yastaftūnaka: De spørger dig til råds / de beder dig om en juridisk afgørelse.
• Yuf'tīkum: Gud giver jer en afgørelse / en dom.
• Yatāmā an-nisā': Forældreløse piger/kvinder.
• Mā kutiba lahunna: Det, der er foreskrevet for dem (medgift, arv og andre rettigheder).
• Targhabūna an tankiḥūhunna: I ønsker at gifte jer med dem (eller: I afholder jer fra at gifte jer med dem, afhængigt af sammenhængen).
• Al-mustad'afīn min al-wildān: De svage blandt børnene (mindreårige, der ikke kan varetage egne rettigheder).
• Al-qisṭ: Retfærdighed og ligebehandling.

Tolkning af verset:

De spørger dig, o Profet, om reglerne vedrørende kvinder og deres rettigheder. Sig til dem: "Gud giver jer selv afgørelsen om dem, og Han giver jer også afgørelsen om det, der bliver reciteret for jer i Skriften (Koranen) angående forældreløse kvinder – dem, I ikke giver det, der er foreskrevet for dem af medgift, arv og andre rettigheder, og som I samtidig ønsker at gifte jer med (eller: som I afholder jer fra at gifte jer med, fordi I vil beholde deres formue). Gud gør det klart for jer, at I skal behandle de svage blandt børnene retfærdigt og give dem deres fulde rettigheder, og at I skal stå vagt om de forældreløses tarv med retfærdighed – uden at undertrykke dem eller tilegne jer deres ejendom. Uanset hvilken god handling I udfører, så er Gud fuldt vidende om den, og Han vil belønne jer for den."

Baggrunden for dette vers er, at nogle af de troende spurgte profeten (fred være med ham) om, hvordan de skulle forholde sig til forældreløse piger, som de var værger for. Nogle af dem nægtede at give pigerne deres retmæssige medgift eller arv, og hvis pigen var smuk, ønskede de at gifte sig med hende for at få adgang til hendes formue, men hvis hun ikke var attraktiv, forhindrede de hende i at gifte sig med andre, så de selv kunne beholde hendes ejendom. Gud forbød denne uretfærdighed og påbød dem at behandle alle forældreløse og svage med fuld retfærdighed.

Visdom og lærdomme fra verset:

1. Islams omsorg for de svage og forældreløse: Dette vers viser, hvor stor betydning islam tillægger beskyttelsen af forældreløse børn og kvinder, og at deres rettigheder ikke må krænkes af hensyn til personlig vindings skyld.
2. Retfærdighed er en grundpille i troen: Verset understreger, at retfærdighed ikke kun gælder i store anliggender, men også i de daglige forhold til familien, børnene og de svage i samfundet.
3. Guds viden og belønning: Når vi ved, at Gud er vidende om alle vores handlinger – store som små – bliver vi opmærksomme på at gøre godt, ikke kun for andres skyld, men for Guds skyld, og vi kan være trygge ved, at ingen god gerning går tabt hos Ham.
4. Kvinders rettigheder i islam: Verset fastslår klart, at kvinder har ret til medgift, arv og selvbestemmelse over deres eget liv, og at ingen værge har ret til at fratage dem disse rettigheder – hverken ved at gifte sig med dem mod deres vilje eller ved at forhindre dem i at gifte sig.
5. At spørge de lærde: Verset opfordrer indirekte til at søge viden og spørge dem, der har indsigt, når man er i tvivl om religiøse og juridiske spørgsmål, så man handler i overensstemmelse med Guds vilje og ikke efter egne ønsker.