Sura Ghafir — Vers 12

Ordforklaring:

• دُعِيَ اللهُ وَحْدَهُ: At Allah alene bliver påkaldt og tilbedt uden nogen partner.
• كَفَرْتُمْ: I afviste og nægtede at tro.
• يُشْرَكْ بِهِ: At der sættes en partner eller medgud sammen med Allah.
• تُؤْمِنُوا: I troede på og accepterede.
• الْحُكْمُ: Afgørelsen og dommen.
• الْعَلِيِّ: Den Ophøjede i væsen, magt og rang.
• الْكَبِيرِ: Den Store, som alt andet er underlagt.

Tolkning af verset:

Denne straf, som I nu befinder jer i – I vantro – er netop på grund af jeres holdning og jeres handlinger i livet. Når I blev kaldt til at tilbede Allah alene og gøre jeres gerninger oprigtige for Ham, afviste I det med hovmod og nægtede at tro. Men når der blev nævnt en partner eller en medgud sammen med Allah, troede I på det og fulgte det. I vendte jer altså bort fra sandheden og accepterede løgnen. Derfor er dommen i dag – om jeres straf og jeres evige ophold i Helvedes ild – Allahs alene. Han er den Retfærdige, som ikke handler uretfærdigt. Han er den Ophøjede i sin væren, sin magt og sin overlegenhed, og Han er den Store, som intet kan sammenlignes med, og som alting er underlagt. Ingen af de afguder, I tilbad sammen med Ham, har nogen del i denne dom.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at straf og belønning er en direkte konsekvens af vores valg i livet. Den, der vender sig bort fra sandheden, må bære konsekvenserne af sine handlinger.
• Troen på Allahs enhed er kernen i Islam. At acceptere partnere i tilbedelsen er den største uretfærdighed mod Allah og mod en selv.
• Allahs dom er absolut og retfærdig. Ingen kan ændre den, og ingen har magt til at gå imod den. Dette giver den troende tryghed og tillid til, at retfærdigheden altid vil ske fyldest.
• Verset opfordrer os til at være standhaftige i vores tro, selv når vi bliver mødt med modstand eller fristelser til at følge andre veje end Allahs.
• At kende Allahs egenskaber – at Han er den Ophøjede og den Store – fylder hjertet med ydmyghed, kærlighed og ærefrygt, hvilket styrker vores forhold til Ham og vores længsel efter Hans nåde.