Sura Ghafir — Vers 11

Ord- og udtryksforklaring:

• "Amatana" (أَمَتَّنَا): Du lod os dø.
• "Ithnatayni" (اثْنَتَيْنِ): To gange.
• "Ahyaitana" (أَحْيَيْتَنَا): Du gav os liv.
• "Fa'tarafna" (فَاعْتَرَفْنَا): Så vi erkender/tilstår.
• "Khurūj" (خُرُوج): Udgang/udslip.
• "Sabīl" (سَبِيل): Vej/mulighed.

Tolkning af verset:

De vantro siger på dommedag, idet de erkender deres synder på et tidspunkt, hvor erkendelse og anger ikke længere gavner dem: "Vor Herre, Du lod os dø to gange og gav os liv to gange." Den første død var, da de var intet og blev skabt i deres fædres lænder som livløse kim, og den anden død var, da deres livsperiode i denne verden udløb. Den første livgivelse var ved fødslen fra mødrenes maver, og den anden livgivelse er opstandelsen fra gravene på dommedag. Derefter siger de: "Vi erkender nu vores synder," nemlig deres vantro på opstandelsen og de handlinger, de begik i livet. De spørger derefter: "Er der nogen vej til at komme ud af ilden og vende tilbage til denne verden, så vi kan handle i lydighed mod Dig?" Men dette er forgæves, for der er ingen vej tilbage, og denne erkendelse vil ikke gavne dem, da den kommer efter døden og efter dommen er afsagt.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset lærer os, at Guds magt over skabelse, død og liv er absolut, og at opstandelsen er en realitet, som enhver sjæl vil opleve.
2. Erkendelse af synder på dommedag er nytteløs, hvis den ikke blev efterfulgt af anger og handling i denne verden – derfor skal vi skynde os at vende tilbage til Gud, mens vi stadig har muligheden.
3. Verset advarer mod at udsætte anger og gode gerninger, for efter døden er der ingen tilbagevenden til denne verden, og ingen mulighed for at rette op på fortiden.
4. Det viser Guds retfærdighed og barmhjertighed, idet Han gav mennesket to livscyklusser og to dødscyklusser for at gøre Hans magt tydelig og give mennesket mulighed for at lære og handle, før regnskabet finder sted.
5. Verset opmuntrer den troende til at udnytte livet i denne verden til lydighed og tilbedelse, så man ikke fortryder, når fortrydelse ikke længere nytter.