Sura Fussilat — Vers 24

Ordforklaring:

• "Methwâ" (مَثْوًى): Opholdssted, bolig eller et sted, hvor man bliver.
• "Yastaʿtibû" (يَسْتَعْتِبُوا): At bede om at blive ført tilbage til en tilstand, hvor man kan opnå Guds tilfredshed, eller at bede om at få fjernet straffen og opnå tilgivelse.
• "Al-Muʿtabîn" (الْمُعْتَبِينَ): Dem, hvis bøn om tilgivelse eller ønske om at vende tilbage bliver imødekommet, og som opnår det, de beder om.

Tolkning af verset:

Når de vantro på Dommedagen står over for ilden, og deres egne sanser – ører, øjne og hud – vidner imod dem, vil de blive stillet over for to muligheder, som begge er håbløse for dem:

For det første: Hvis de vælger at udholde straffen med tålmodighed, så er Ilden deres evige opholdssted og bolig. Der er ingen flugt fra den, og ingen vej udenom.

For det andet: Hvis de i stedet beder om at få lov til at vende tilbage til denne verden for at gøre gode gerninger, eller hvis de beder om Guds tilfredshed og om at få straffen fjernet, så vil deres bøn ikke blive imødekommet. De vil ikke opnå det, de ønsker, og deres undskyldninger vil ikke blive accepteret. De vil hverken opnå Guds tilfredshed eller komme i Paradiset – tværtimod vil de forblive i straffen for evigt.

Lærdomme og formaninger fra verset:

Dette vers lærer os, at Guds straf er uundgåelig for dem, der afviser sandheden, og at der på Dommedagen ikke er nogen mulighed for at forhandle eller ændre på dommen. Det minder os om, at vi i dette liv har muligheden for at vende tilbage til Gud, bede om tilgivelse og gøre gode gerninger – en mulighed, som de vantro på Dommedagen vil længes efter, men aldrig få. Dette bør få os til at udnytte vores tid i denne verden til at søge Guds nåde og tilfredshed, før det er for sent. Det understreger også, at Guds retfærdighed er fuldkommen, og at ingen kan undslippe konsekvenserne af sine handlinger. Derfor er det en opfordring til at leve et liv i lydighed mod Gud og Hans sendebud, så vi kan opnå Hans barmhjertighed og undgå den evige straf.