Sura Az-Zukhruf — Vers 34

Ordforklaring:

• "Abvaban" (أَبْوَابًا): Døre, flertal af "bab" (دør).
• "Sururan" (سُرُرًا): Løjbænke eller troner, flertal af "sarir" (seng/sofa).
• "Yattaki'un" (يَتَّكِئُونَ): De læner sig tilbage (på en behagelig måde, som man gør, når man hviler eller sidder mageligt).

Tolkning af verset:

I denne velsignede vers fortsætter Allah den Ophøjede med at beskrive, hvad Han ville have givet de vantro, hvis Han ikke havde frygtet, at alle mennesker ville blive samlet i vantro. Han siger: "Og Vi ville have gjort for deres huse døre og løjbænke, som de læner sig tilbage på" – det vil sige, at Vi ville have givet dem døre af sølv og løjbænke af sølv, som de hviler sig på i deres hjem. Dette er en del af den overdådige luksus, som Allah nævner som et eksempel på, hvad Han kunne have skænket dem i denne verden, men Han nævner det for at vise, at denne verdens goder er forbigående og ubetydelige sammenlignet med det, der venter de gudfrygtige i det hinsides. Alt dette er blot midlertidig nydelse, som Allah giver som en prøvelse og en fristelse, ikke som en belønning for deres gerninger. Den sande og evige belønning er gemt hos Allah for dem, der frygter Ham og følger Hans sendebud.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Denne verdens rigdom og luksus er ikke et tegn på Allahs kærlighed eller godkendelse; tværtimod kan den være en prøvelse og en midlertidig nydelse, der forsvinder.
2. Islam lærer os at fokusere på det evige liv og ikke lade os forblænde af materielle goder, uanset hvor store de er.
3. Verset opmuntrer de troende til at være tilfredse med det, Allah har givet dem, og til at stræbe efter det, der er bedre og mere varigt – nemlig Paradisets nydelser, som ingen øje har set, intet øre har hørt, og intet hjerte har forestillet sig.
4. Det viser Allahs visdom i at give og tilbageholde; Han giver til hvem Han vil, og tilbageholder fra hvem Han vil, alt sammen i overensstemmelse med Hans fuldkomne visdom og retfærdighed.