Sura Ad-Dukhan — Vers 17

Ordforklaring:

• "Fatannā" (فَتَنَّا): Vi prøvede og testede dem, dvs. vi udsatte dem for en prøvelse.
• "Qawma Fir'awn" (قَوْمَ فِرْعَوْنَ): Faraos folk, dvs. egypterne og deres leder Farao.
• "Rasūlun karīm" (رَسُولٌ كَرِيمٌ): En ædel og ærefuld sendebud, som er højt agtet hos Allah.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller, at Han før dette folk – nemlig Quraish-stammen, som afviste profeten Muhammed (fred være med ham) – havde prøvet og testet Faraos folk. Han gav dem rigdom, magt og lang levetid, men de misbrugte disse velsignelser og fortsatte i ulydighed og arrogance. Til dem sendte Allah et ædelt sendebud, nemlig profeten Moses (fred være med ham), som var kendt for sin oprigtighed, ærlighed og høje status hos Allah. Moses kaldte dem til at tilbede Allah alene og til at opgive deres afgudsdyrkelse og tyranni. På trods af dette afviste de ham og nægtede at tro, hvilket førte til deres undergang og ødelæggelse. Dette er en formaning til Quraish om, at hvis de fortsætter med at afvise deres profet, vil de lide samme skæbne som Faraos folk.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Allahs prøvelser kan komme i form af rigdom og magt, og det er en test på, om mennesket forbliver ydmygt og lydigt eller bliver hovmodigt og ulydigt.
2. Profeterne er ædle og ærefulde personligheder, som Allah har udvalgt til at lede menneskeheden, og de bør modtages med respekt og ærbødighed.
3. At afvise Guds sendebud fører til ødelæggelse, uanset hvor stærk eller rig den afvisende part måtte være.
4. Historierne om tidligere folk indeholder advarsler og lærdomme for os, så vi kan undgå deres fejl og følge den rette vej.
5. Allahs straf kommer ikke forhastet; Han giver mennesker tid og mulighed for at vende tilbage, men når de fortsætter i afvisning, er Hans gengældelse uundgåelig.