Sura Ad-Dukhan — Vers 41

Ord- og udtryksforklaring:

• "Mawlā" (مَوْلًى): betyder en nær slægtning, ven, beskytter eller forbundet person – en man har et nært forhold til.
• "Lā yughnī" (لَا يُغْنِي): at ikke kunne afværge, gavne eller være til nytte på nogen måde.
• "Yunṣarūn" (يُنصَرُونَ): at blive hjulpet, beskyttet eller reddet fra straf.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver en scene fra Dommedag, hvor intet menneskeligt forhold eller bånd kan redde nogen. På denne dag vil en nær slægtning ikke kunne gavne en anden slægtning med så meget som et øjebliks lindring fra straffen. Ingen ven vil kunne hjælpe sin ven, og ingen beskytter vil kunne stå som skjold mod Guds straf. Al magt og autoritet på denne dag tilhører udelukkende Allah, og ingen kan gøre krav på at hjælpe eller beskytte en anden mod Hans afgørelse. De uretfærdige vil ikke finde nogen til at forsvare dem eller afværge den straf, der er bestemt for dem. Dog er der en undtagelse: dem, som Allah har vist barmhjertighed over for blandt de troende – for dem kan der gives forbøn, men kun efter Allahs tilladelse. Allah er den Almægtige i Sin hævn over Sine fjender og den Barmhjertige over Sine venner og dem, der adlyder Ham.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Dette vers lærer os, at ingen menneskelig relation – uanset hvor stærk eller nær den er – kan redde os på Dommedag. Det eneste der tæller, er vores forhold til Allah gennem tro og retskaffen handling.
• Det opfordrer os til at investere i vores åndelige rejse og styrke vores forbindelse med Allah, frem for at stole på slægtskab, status eller sociale netværk.
• Verset giver håb til de troende, fordi Allahs barmhjertighed er større end Hans vrede – og de, der følger Hans vejledning, kan opnå Hans nåde og tilgivelse.
• Det minder os om vigtigheden af at handle retfærdigt i denne verden, så vi ikke står alene og hjælpeløse på den dag, hvor ingen hjælp kan opnås.