Sura Ad-Dukhan — Vers 42

Ordforklaringer:

• رَحِمَ اللهُ: Guds nåde og barmhjertighed over for sine troende tjenere.
• العَزِيزُ: Den Almægtige, som ingen kan modstå eller overvinde.
• الرَّحِيمُ: Den Barmhjertige, som viser nåde mod sine troende tjenere.

Tolkning af verset:

Dette vers fortsætter beskrivelsen af Dommedagens rædsler, hvor ingen kan hjælpe en anden, og hvor hverken slægtninge eller venner kan gavne hinanden. Dog undtager Allah dem, som Han har forbarmet sig over – nemlig de troende. For dem gælder det, at de kan drage nytte af deres gode gerninger, og nogle af dem kan endda gå i forbøn for andre med Allahs tilladelse. Verset understreger, at Allah er Den Almægtige, hvis magt intet kan modstå, og at Han er Den Barmhjertige, som viser nåde mod dem, der vender sig til Ham i oprigtig anger og tro.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Allahs barmhjertighed er enorm, og den omfatter dem, Han ønsker at begunstige – derfor bør vi stræbe efter at være blandt dem, der opnår Hans nåde gennem tro og retskaffenhed.
• På Dommedagen er der ingen hjælp at hente fra andre, men Allahs nåde kan redde os – så vores håb og tillid bør kun rettes mod Ham.
• Verset viser, at selvom Allah er streng i Sin straf mod fjenderne, er Han samtidig nådig mod Sine troende tjenere – dette opfordrer os til at kombinere frygt for Allah med håb om Hans barmhjertighed.
• At vide, at Allah er Almægtig og Barmhjertig, giver den troende tryghed og ro i hjertet, fordi al magt og nåde ligger i Hans hænder.