Sura Al-Ma'ida — Vers 93

Ordforklaring:

• "Junaah" (جُنَاح): synd, skyld eller straf.
• "Ta'ima" (طَعِمُوا): det de har nydt, spist eller drukket – her henviser det til indtagelse af vin og udbytte fra hasardspil før forbuddet.
• "Ittaqaw" (اتَّقَوا): at frygte Allah, afholde sig fra det forbudte og vogte sig mod Hans vrede.
• "Ahsanū" (أَحْسَنُوا): at nå graden af ihsan – at dyrke Allah, som om man ser Ham, selvom man ikke ser Ham, fordi Han ser en.

Tolkning af verset:

Dette vers blev åbenbaret for at fjerne enhver byrde fra de troende, der før forbuddet mod vin og hasardspil havde nydt disse ting. Verset fastslår, at der ikke er nogen synd over dem, der troede og udførte retfærdige gerninger, for det, de havde indtaget, så længe de opfyldte betingelserne for gudsfrygt og tro. Betingelsen gentages i verset i tre faser for at understrege vigtigheden af vedvarende fromhed og oprigtighed:

1. Første fase: De skal frygte Allah, forblive i troen og udføre retfærdige gerninger – dette var deres tilstand før forbuddet.
2. Anden fase: Efter forbuddet skal de fortsætte med at frygte Allah og styrke deres tro ved at afstå fra det, der nu er gjort forbudt.
3. Tredje fase: De skal nå det højeste niveau af gudsfrygt og gøre godt (ihsan) – at handle med fuldkommen oprigtighed og bevidsthed om, at Allah altid er til stede og ser alt.

Afslutningsvis bekræfter verset, at Allah elsker dem, der handler med ihsan – dem, hvis tro og handlinger er præget af dyb hengivenhed, oprigtighed og perfektion i både tilbedelsen af Skaberen og behandlingen af mennesker. Dette er en stor nåde fra Allah, som tilgiver det, der skete før forbuddet, og belønner dem, der stræber mod det bedste.

Udledte visdomme og frugter:

• Allahs barmhjertighed er vidtrækkende; Han straffer ikke sine tjenere for handlinger begået i uvidenhed, før forbuddet er kommet klart.
• Tro og gode gerninger er ikke en engangsforeteelse, men kræver konstant vedligeholdelse gennem gudsfrygt og oprigtig hengivenhed.
• At nå graden af ihsan – at tilbede Allah, som om man ser Ham – er den højeste rang, der fører til Allahs kærlighed og tilfredshed.
• Verset opmuntrer muslimer til at stræbe efter kontinuerlig selvforbedring og åndelig vækst, hvilket gør troen til en levende og dynamisk rejse mod Allahs velbehag.