Sura Qaf — Vers 19

Ordforklaring:

• "Sakrat al-mawt": Dødens rus eller dets voldsomme svøbe, som berøver den døende bevidstheden og forstandens klarhed.
• "Bil-haqq": Med sandheden, dvs. dødens uundgåelige realitet, som ingen kan afværge.
• "Tahid": Du viger tilbage, flygter eller undviger.

Tolkning af verset:

Når dødens rus og dets frygtelige svøbe kommer, kommer den med den ubestridelige sandhed, som ingen kan modstå eller undslippe. Dette er den time, hvor mennesket – som i sit livsforløb har forsøgt at vende ryggen til døden og glemme den – pludselig konfronteres med virkeligheden uden nogen flugtvej. Døden er ikke en fjern mulighed, men en sikker realitet, der rammer enhver sjæl, uanset hvor meget man forsøger at undgå tanken om den eller udskyde dens komme. Verset henvender sig direkte til det glemende menneske og minder det om, at alt det, det flygtede fra, netop er det, der nu står foran det – uundgåeligt og klart.

Udledte visdomme og formaninger:

Dette vers vækker menneskets hjerte til eftertanke og opfordrer det til at forberede sig til det uundgåelige møde med døden. Det lærer os, at livet i denne verden er forgængeligt, og at den, der lever i forsømmelse og glemmer døden, vil blive overrasket, når den kommer. Derfor bør den troende bruge sit liv i lydighed mod Allah og i gode gerninger, så døden ikke kommer som en pludselig fjende, men som en ven, der fører til evig lykke. Verset opfordrer også til at tænke over, at døden ikke er afslutningen på alt, men en overgang til et evigt liv, hvor hver sjæl vil høste, hvad den har sået. Den, der forbereder sig med tro og retskaffenhed, vil møde døden med ro og tryghed, mens den, der vender sig bort, vil fortryde, når det er for sent.