Sura Qaf — Vers 24

Ordforklaringer:

• كَفَّارٍ: En, der er meget vantro og benægter Guds enhed og Hans sandhed.
• عَنِيدٍ: En, der er stædig og modstridende, som vender sig bort fra sandheden med arrogance og afvisning, selvom han kender den.

Fortolkning af verset:

På Dommedag, efter at regnskabet er gjort op, og menneskene er blevet skilt ad, vil Allah den Ophøjede sige til de to engle – den, der førte den vantro frem, og den, der var vidne over ham –: "Kast begge to i Helvede enhver, der er en stor benægter af sandheden, som afviser Allahs enhed og er stædig i sin modstand mod sandheden. Han er en, der nægter at give det, som er pligtigt for ham af sin rigdom (som zakat og almisse), og som overskrider grænserne over for Allahs tjenere og overtræder Hans love. Han tvivler på Allahs løfte og trussel og afviser at tro på opstandelsen. Han tilbad andre end Allah og gjorde sig skyldig i shirk (afguderi). Kast ham derfor i den strenge straf i Helvede."

Udledte formaninger og visdom:

Dette vers lærer os, at Allahs retfærdighed er fuldkommen, og at ingen uretfærdighed vil blive overset. Det advarer os mod at være stædige over for sandheden og mod at benægte Allahs velsignelser ved at være utaknemmelige og nægte at hjælpe andre med det, vi har fået. Det opfordrer os til at være ydmyge over for Allahs bud og til at tro på Hans løfte og trussel, så vi kan opnå Hans nåde og undgå Hans straf. Det minder os også om, at shirk (at tilbede andre end Allah) er den største synd, som fører til evig fortabelse, og at den eneste vej til frelse er oprigtig tro og lydighed mod Allah alene.