Sura An-Najm — Vers 1

Ordets betydninger:

• "An-Najm" (النَّجْم): Stjernen – og det omfatter alle stjerner.
• "Hawā" (هَوَى): Faldt ned, sank eller forsvandt (dvs. ved sin nedgang).

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede sværger ved stjernen, når den falder og forsvinder fra himlen. Denne ed har til formål at henlede opmærksomheden på Guds store skaberværk i universet og på den kraft, der styrer stjernernes bevægelser – noget der står som et tydeligt tegn på Guds visdom og magt. Edens formål er at bekræfte sandheden af det, der følger efter verset, nemlig at profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) hverken er faret vild eller har afveget fra rette vej, og at hans tale ikke udspringer af personlige ønsker eller indfald, men er en åbenbaring fra Allah.

Udledte frugter og lærdomme:

1. Verset lærer os, at Allah kan sværge ved sine skabninger for at henlede vores opmærksomhed på dem og på hans storhed – og dette øger vores ærefrygt for ham og vores beundring for hans skaberværk.
2. Det viser os, at stjernernes nedgang og opgang er et tegn på Guds fuldkomne orden og styring af universet, hvilket styrker troen hos den, der betragter dem.
3. Verset lægger fundamentet for den store sandhed, at profeten (fred og velsignelser være med ham) er beskyttet mod vildfarelse og følger åbenbaringen – og dette gør os trygge ved at følge hans vejledning, fordi den er ren og ufejlbarlig.
4. Det opmuntrer os til at reflektere over naturen og dens fænomener, da de er veje til at kende Allah og styrke vores forbindelse til ham – og dette er en af de smukkeste veje til at elske islam og leve i overensstemmelse med dets lære.