Sura Al-A'raf — Vers 154

Ord- og udtryksforklaring:

• سَكَتَ: betyder her, at vreden lagde sig og forsvandt.
• الْأَلْوَاحَ: tavlerne, som Moses (fred være med ham) modtog med lovgivningen.
• نُسْخَتِهَا: det, der var skrevet og indgraveret i tavlerne.
• يَرْهَبُونَ: de frygter og er bange for deres Herres straf.

Tolkning af verset:

Da vreden lagde sig hos Moses (fred være med ham) – efter at hans bror Aron havde undskyldt sig over for ham, og efter at Moses var blevet klar over, at Aron ikke havde forsømt sit ansvar – tog han tavlerne op igen, efter at han i vrede havde kastet dem fra sig. I disse tavler var der skrevet vejledning fra vildfarelse og klarhed om sandheden, samt nåde og barmhjertighed for dem, der frygter deres Herre og er bange for Hans straf. Disse mennesker er dem, der adlyder Hans befalinger og afholder sig fra Hans forbud, og de er dem, der drager nytte af denne vejledning og denne nåde.

Udledte visdomme og frugter:

1. Vrede er en menneskelig følelse, som selv de store profeter kan blive ramt af, men den retfærdige handler hurtigt for at overvinde den og vende tilbage til besindighed og fornuft – dette er en lærdom i selvkontrol.
2. Vigtigheden af at søge undskyldning og forklare sig, når der opstår misforståelser, som Aron gjorde over for sin bror Moses – dette styrker båndene mellem mennesker.
3. At vende tilbage til det, man i vrede har forkastet, er en dyd, når man indser, at man har begået en fejl – Moses tog tavlerne igen, da vreden lagde sig.
4. Koranen og den guddommelige vejledning er en kilde til nåde og barmhjertighed for dem, der frygter Gud og søger Hans behag – jo større frygt og ærefrygt for Gud, desto større udbytte af vejledningen.
5. Frygt for Gud er ikke en negativ frygt, men en bevidsthed, der fører til handling i overensstemmelse med Guds vilje og dermed til fred og lykke i begge verdener.