Sura Al-A'raf — Vers 28

Ordforklaringer:

• Fâhishah (فاحشة): En handling, der er ekstremt grim og syndig – såsom afgudsdyrkelse, nøgenhed under tawaf (omkredsningen af Kabaen) og andre skændige handlinger.
• Vejadnâ (وجدنا): Vi fandt / vi arvede (dvs. vi så vores forfædre gøre det).
• Lâ ya'muru (لا يأمر): Befaler ikke / påbyder ikke.

Tolkning af verset:

Når de vantro og afgudsdyrkerne begår en skændig handling – som fx at dyrke afguder, gå nøgne rundt om Kabaen eller andre grimme synder – og de bliver mødt med kritik, forsvarer de sig ved at sige: "Vi har fundet vores forfædre gøre dette, og Allah har befalet os det." De bruger altså både blind tradition (at følge forfædrene) og en løgn om Allah som undskyldning.

Allah befaler Profeten Muhammed (fred være med ham) at svare dem: "Sig: Allah befaler aldrig skændige handlinger." Dette er en kategorisk afvisning, fordi Allahs natur og visdom udelukker, at Han kan befale noget grimt eller syndigt. Allahs sædvanlige måde er kun at befale det gode og rene. Derefter stiller Allah dem et irettesættende spørgsmål: "Siger I om Allah, hvad I ikke ved?" – Dette er en hård kritik af deres løgn og en advarsel mod at opfinde løgne om Allah uden viden.

Udledte lærdomme og budskaber:

1. Tradition er ikke en gyldig undskyldning for synd: At følge sine forfædre blindt uden at undersøge, om det er i overensstemmelse med Allahs åbenbaring, er ikke en acceptabel undskyldning. Sandheden skal altid have forrang over arvet skik og brug.
2. Allahs befalinger er altid gode: Allahs love er bygget på visdom og renhed. Enhver påstand om, at Allah har befalet noget syndigt, er en løgn og en fornærmelse mod Allahs hellighed.
3. At sige noget om Allah uden viden er en alvorlig synd: Islam lærer os at være ekstremt forsigtige med at udtale os om Allahs religion uden sikker viden. Dette vers advarer stærkt imod at opfinde påstande om Allah.
4. Kritisk tænkning og ansvar: Mennesket skal bruge sin fornuft og sit hjerte til at skelne mellem godt og ondt. Islam opfordrer til at følge beviser og viden, ikke blot skik og brug – dette gør Islam til en religion, der ærer fornuft og ansvarlighed.
5. Renheden i islamisk lære: Dette vers viser islams renhed og ophøjethed – at religionen aldrig påbyder noget skændigt, men tværtimod leder mennesket mod det, der er smukt, rent og gavnligt for både individ og samfund.