Sura Al-Ma'arij — Vers 14

Ordforklaringer:

• "وَمَن فِي الْأَرْضِ جَمِيعًا": Alle, der findes på jorden, både mennesker og andre skabninger.
• "ثُمَّ يُنجِيهِ": Herefter redder denne løsesum ham fra straffen.

Tolkning af verset:

På Dommedag, når den vantro ser sine kære og slægtninge, vil han ønske at kunne ofre alt for at redde sig selv fra Guds straf. Han vil ønske at kunne give sine børn, sin ægtefælle, sin bror, sin slægt, der beskytter ham, og alle mennesker på jorden – ja, hele verden – som løsesum for at undslippe Helvedes pinsler. Men selv hvis han kunne give alt dette, ville det ikke blive accepteret, og det ville ikke redde ham fra straffen. Dette vers beskriver den ekstreme fortvivlelse og angst, som synderen vil opleve på Dommedag, når han indser alvoren af sine handlinger.

Lærdomme og formaninger:

• Verset viser os, hvor alvorlig Dommedag er, og hvor stor straffen vil være for dem, der ikke tror og handler retfærdigt.
• Det opfordrer os til at bruge vores liv i denne verden til at gøre gode gerninger og søge Guds tilgivelse, så vi ikke fortryder på en dag, hvor fortrydelse ikke længere hjælper.
• Det lærer os, at ingen familie, rigdom eller sociale relationer kan redde os fra Guds straf – kun tro og retfærdige handlinger kan frelse os.
• Det minder os om Guds retfærdighed og barmhjertighed: Selvom straffen er hård for synderne, har Gud givet os hele livet til at vende tilbage til Ham og opnå Hans nåde.