Sura Al-Ma'arij — Vers 13

Ordforklaring:

• "Fasīlah" (فصيلة): betyder nærmeste slægtninge eller klan – den nære familie og stamme, som en person hører til og henter tryghed fra.
• "Tu'wīh" (تؤويه): betyder, at den giver ham ly og beskyttelse – det vil sige den slægt, som han søger tilflugt hos, og som samler sig omkring ham i svære stunder.

Tolkning af verset:

På Dommedag, når den vantro ser rædslerne og straffen foran sig, vil han i sin fortvivlelse ønske at ofre alt for at redde sig selv. Blandt de ting, han ville være villig til at give, er hans nærmeste slægt – den familie og klan, som i hans jordiske liv gav ham tryghed, beskyttelse og støtte. Det er den slægt, som han søgte ly hos, og som stod ved hans side i modgang og trængsler. Men på denne dag vil intet af dette kunne hjælpe ham, for ingen kan løse en andens byrde, og ingen slægt eller tilhørsforhold kan redde nogen fra Guds retfærdige straf.

Lærdomme og budskaber:

• Verset viser alvoren af Dommedag og hvor fortvivlet den vantro vil være – så fortvivlet, at han er villig til at ofre selv sine kæreste bånd for at undslippe straffen.
• Det lærer os, at ingen slægtskabsbånd, status eller sociale forbindelser kan redde os på den dag; kun tro og gode gerninger har værdi hos Gud.
• Det opfordrer os til at bruge vores liv i denne verden på det, der virkelig gavner os – nemlig at tro på Gud, følge Hans vejledning og gøre godt – så vi ikke fortryder på en dag, hvor fortrydelse ikke længere nytter.
• Samtidig minder det os om Guds barmhjertighed, idet Han har sendt os Koranen og profetens vejledning, så vi kan undgå denne skæbne og opnå evig lykke i Paradiset.