Sura Al-Ma'arij — Vers 39

Ordforklaring:

• Kalla (كَلَّا): Et udtryk for benægtelse og afvisning; det betyder "absolut ikke" eller "det er ikke sådan".
• Mimma ya'lamun (مِمَّا يَعْلَمُونَ): "Af det, de kender" – dvs. af en ringe og foragtelig væske, nemlig sæden (nutfah), som de udmærket ved, hvordan de er skabt af.

Tolkning af verset:

Dette vers er et svar på de vantro, der i deres hovmod og indbildskhed håbede på at komme ind i Paradisets evige nåde, samtidig med at de afviste budskabet og spottede det. Allah afviser deres ønsker og forventninger med et klart "Kalla" – absolut ikke! Sagen er ikke, som de forestiller sig. Derefter påpeger Allah deres skrøbelige oprindelse: Han har skabt dem af en ringe dråbe sæd, af en ubetydelig væske, som de selv kender og ved, hvor svag og foragtelig den er. De er skabt af denne svage oprindelse, og alligevel opfører de sig hovmodigt og nægter at tro. Hvordan kan de, der er skabt af så ringe et stof, gøre krav på Paradisets høje rang, mens de er fyldt med arrogance og vantro? Deres skabelse fra en ubetydelig dråbe burde gøre dem ydmyge og få dem til at erkende deres Skabers magt og storhed, men i stedet vender de sig bort i stolthed.

Udledte visdomme og formaninger:

• Mennesket bør huske sin ringe oprindelse for at undgå hovmod og arrogance. Når man ved, at man er skabt af en svag dråbe, bør man ydmyge sig over for Allah og ikke gøre sig store på jorden.
• Paradiset er ikke noget, man opnår gennem ønsketænkning eller tomme forhåbninger; det kræver tro og retskaffen handling. De vantro, der afviser Allahs budskab, kan ikke forvente at opnå Paradisets evige glæder.
• Verset viser Allahs magt og visdom: Han, der skaber mennesket fra en ubetydelig dråbe og former det til et fuldkomment væsen, er i sandhed almægtig og fortjener al tilbedelse og taknemmelighed.
• At tænke over sin egen skabelse er en vej til at styrke troen og nærme sig Allah, for den, der betragter sin svage begyndelse, vil erkende sin Skabers uendelige storhed og omsorg.