Sura Nuh — Vers 16

Ordforklaring:

• "Nūran" (نُورًا): Lys, der spreder sig og oplyser mørket.
• "Sirājan" (سِرَاجًا): En lampe eller fakkel, der er stærkt lysende og varm – brugt her om solen for at understrege dens stærke lys og varme.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede nævner i denne sammenhæng sin store magt og skaberkraft for at vække menneskenes fornuft og hjerter. Han siger, at Han har skabt de syv himle, lag på lag, og i dem – nærmere bestemt i den nederste himmel – har Han placeret månen som et lys for jordens beboere, så de kan finde vej i nattens mørke og kende måneder og år. Og Han har skabt solen som en skinnende lampe, der udsender stærkt lys og varme, så alt på jorden kan leve og trives, og så mennesket kan se og udføre sine gøremål. Dette viser Allahs fuldkomne omsorg for sine skabninger og hans visdom i skabelsen.

Udledte frugter og formaninger:

• Verset indbyder mennesket til at betragte den himmelske skabning med eftertanke – for i solens og månens præcise system ligger et tydeligt bevis på Skaberens visdom og magt.
• Det lærer os at se Allahs nåde i de daglige og natlige gaver, som vi ofte tager for givet – lyset om dagen og månen om natten er ikke tilfældige, men skabt med et formål.
• Når mennesket erkender denne storhed, vokser dets ydmyghed over for Allah og dets taknemmelighed, hvilket fører det tættere på troen og på at følge profeternes vej.
• Verset styrker også troen på, at den, der har skabt dette enorme univers, er i stand til at give liv, død og oprejsning – og derfor fortjener Han alene tilbedelse og lydighed.