Sura Al-Muzzammil — Vers 16

Ordforklaringer:

• عَصَى: Var ulydig, trodsede og nægtede at adlyde.
• الرَّسُول: Profeten Moses (fred være med ham), som blev sendt til Farao.
• أَخْذًا وَبِيلًا: En hård, streng og ødelæggende gengældelse eller straf.

Tolkning af verset:

I denne vers henvender Allah sig til folket i Mekka og advarer dem om konsekvenserne af at afvise profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham). Verset minder dem om historien om Farao, som blev sendt profeten Moses (fred være med ham) med Guds budskab. Farao trodsede dog Moses, nægtede at tro på hans budskab og adlød ikke hans befalinger. Som følge heraf greb Allah ham med en frygtelig og streng straf: Han druknede i havet i denne verden og blev herefter udsat for Helvedes ild i det hinsides. Dette er en advarsel til enhver, der vælger at være ulydig mod Guds sendebud, om at de risikerer at lide samme skæbne som Farao. Verset understreger, at Guds magt er uindskrænket, og at ingen trods eller arrogance kan modstå Hans gengældelse.

Udledte formaninger og visdom:

• At adlyde Guds profeter er en vej til frelse, mens ulydighed fører til ødelæggelse, som vi ser i Faraos eksempel.
• Historien om Farao tjener som en tidløs påmindelse om, at ingen magt eller position i verden kan beskytte mod Guds straf, når man afviser sandheden.
• Verset opfordrer os til at tage ved lære af fortidens folk og ikke gentage deres fejl, hvilket viser islams omsorg for menneskeheden ved at advare dem mod skadelige handlinger.
• Det styrker troen på, at Allah altid er retfærdig, og at Hans hjælp kommer til dem, der følger Hans budbringere, hvilket giver håb og tryghed til de troende.