Sura An-Naba — Vers 15

Ordforklaring:

• حَبًّا (habban): Korn og frø, som mennesker bruger til føde, såsom hvede, byg og andre afgrøder.
• نَبَاتًا (nabātan): Planter og grønt, som vokser fra jorden, herunder græs og andet, som dyr æder.

Tolkning af verset:

I dette vers fortsætter Allah med at beskrive sin magt og de velsignelser, Han har skænket menneskeheden. Efter at have nævnt, at Han sender regn fra de tunge skyer i rigelige mængder, forklarer Han nu formålet med dette: "for at vi dermed kan frembringe korn og planter." Det vil sige, at gennem det vand, der falder fra himlen, vokser der forskellige slags korn som hvede og byg, som mennesker bruger til deres næring, samt planter og græs, som jorden frembringer, og som tjener som føde for husdyr og andre dyr. Dette viser, hvordan Allahs nåde omfatter både mennesker og dyr, og hvordan vandet er en kilde til liv og vækst på jorden.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset minder os om Allahs store nåde og omsorg for sine skabninger, idet Han har sørget for vand, der giver liv til jorden og frembringer føde for både mennesker og dyr.
• Det opfordrer os til at reflektere over naturens orden og den præcision, hvormed Allah har indrettet denne verden, hvilket styrker troen på Ham og Hans visdom.
• Det lærer os at værdsætte de daglige velsignelser, som vi ofte tager for givet, såsom regn, føde og planter, og at takke Allah for dem.
• Verset henleder opmærksomheden på, at denne verdens goder er midlertidige, og at den sande belønning ligger i det hinsides, hvilket motiverer mennesket til at arbejde for sit evige liv ved at følge Allahs vejledning.