Sura An-Naba — Vers 16

Ordforklaring:

• جَنَّاتٍ: Haver eller frugtplantager.
• أَلْفَافًا: Tætte og sammenflettede, hvor grene og træer er viklet ind i hinanden på grund af frodighed og tæthed.

Tolkning af verset:

Efter at have nævnt, hvordan Gud sender regn fra de tunge skyer i rigelige mængder, fortsætter verset med at beskrive endnu en af Guds velsignelser: Han lader frodige haver vokse frem, hvor træerne står tæt, og grenene er filtret sammen i et tæt netværk. Disse haver er et resultat af den velsignede regn, der får jorden til at springe ud i liv og grøde. Ordet "alfaf" beskriver den yderste tæthed og frodighed, hvor træernes grene næsten ikke kan adskilles fra hinanden – et billede på overflod og skønhed, som Gud skaber for menneskets glæde og næring.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset viser Guds almægtige kraft og Hans omsorg for sine skabninger, idet Han skaber både føde og skønhed gennem den samme regn.
• Det minder mennesket om at reflektere over naturens vidundere som tegn på Guds eksistens og Hans evne til at genoplive det døde – ligesom Han lader jorden blomstre efter regn, vil Han også genoplive menneskene på opstandelsens dag.
• Det opfordrer til taknemmelighed og ydmyghed over for Guds gaver, og til at bruge disse gaver på en måde, der bringer os tættere på Ham og styrker vores tro på Hans løfter om belønning for de rettroende i Paradiset, som beskrives med endnu større skønhed og glæde.