Sura Al-Anfal — Vers 56

Ordforklaring:

• "عاهَدتَّ": Du indgik en pagt eller aftale med dem.
• "يَنقُضُونَ": De bryder og krænker.
• "عَهْدَهُمْ": Deres pagt og forpligtelse.
• "لَا يَتَّقُونَ": De frygter ikke Allah og holder sig ikke fra det, Han har forbudt.

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til en gruppe blandt jøderne – særligt Banu Qurayzah og deres ledere som Ka'b ibn al-Ashraf og hans følgesvende – som indgik en pagt med profeten Muhammad (fred være med ham) om ikke at bekæmpe ham eller støtte hans fjender mod ham. Men på trods af denne pagt brød de den gang efter gang. Hver gang de indgik en ny aftale, brød de den igen, og de støttede hedningene mod muslimerne ved at forsyne dem med våben og hjælp til at bekæmpe profeten. De frygtede ikke Allah, og de respekterede hverken pagter eller løfter. Deres handlinger afslørede, at de ikke havde nogen gudsfrygt eller ærefrygt for Allah i deres hjerter, hvilket fik dem til at forråde og bedrage uden nogen betænkeligheder.

Lærdomme og visdom fra verset:

• At holde sine løfter og pagter er en grundlæggende pligt i islam, og brud på pagter er en fordømt handling, som Allah advarer imod.
• Verset lærer os, at en muslims karakter skal være præget af ærlighed og pålidelighed, og at man ikke må forråde nogen, selv ikke fjender, når man har indgået en aftale med dem.
• Det viser vigtigheden af at være opmærksom på dem, der gentagne gange bryder deres løfter, og at man skal tage sine forholdsregler mod dem, så man ikke bliver bedraget.
• Verset understreger, at gudsfrygt (taqwa) er den stærkeste beskyttelse mod forræderi og bedrag, for den, der frygter Allah, vil holde sine løfter og undgå at krænke andres rettigheder.
• Det opfordrer muslimer til at være standhaftige og tålmodige over for fjendernes forræderi og til at stole på Allah i alle forhold, for Han kender de troløses hensigter og vil dømme dem retfærdigt.