Sura At-Takwir — Vers 23

Ord- og udtryksforklaring:

• "رَآهُ": Han så ham, dvs. Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham) så Jibril (Gabriel), fred være med ham.
• "بِالْأُفُقِ الْمُبِينِ": Ved den klare horisont – dvs. himlens øverste kant mod øst, hvor solen står op, og som er tydelig og synlig for øjet.

Tolkning af verset:

Dette vers bekræfter, at Profeten Muhammad (fred og velsignelser være med ham) virkelig så englen Jibril (Gabriel) i sin oprindelige skikkelse, som han blev skabt af Allah. Dette skete ved den østlige horisont, hvor solen står op – et sted, der er klart og tydeligt for øjet. Verset kommer i sammenhæng med de foregående vers, der afviser beskyldningerne om, at Profeten skulle være besat eller forvirret. Tværtimod bekræfter det, at han var vidne til en sand og virkelig begivenhed, hvor han så Jibril i hele hans oprindelige og mægtige skikkelse ved himlens klare horisont. Dette var en stærk bekræftelse på, at det, han bragte, var sandhed fra Allah, og at han ikke var en løgner eller en, der var ramt af sindssyge.

Udledte visdomme og budskaber:

• Verset styrker troen på det usynlige og på englene, som er en af islams grundpiller.
• Det viser Profetens (fred og velsignelser være med ham) ærlighed og oprigtighed, og at han ikke opdigtede noget af sig selv, men modtog åbenbaringen fra Allah gennem Jibril.
• Det opmuntrer den troende til at stole på Allahs budskab og til at følge Profetens vejledning, da han er den mest pålidelige formidler af Guds ord.
• Det minder os om, at Allahs støtte til sine profeter er tydelig, og at sandheden altid sejrer over falske beskyldninger.