Sura Al-A'la — Vers 12

Ordforklaring:

• "يَصْلَى": At blive brændt og udsat for ildens hede.
• "النَّارَ الْكُبْرَى": Den store ild, som er den største og mest frygtelige ild – nemlig Helvedes ild i det hinsides. Den kaldes "den store", i modsætning til den mindre ild i denne verden.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver skæbnen for den ulykkelige person, der vender sig bort fra formaningen og ikke frygter sin Herre. Han er den, der vil blive kastet ind i den store ild – Helvedes ild – og vil blive brændt af dens intense hede. Han vil ikke dø i den, så han kan få hvile, og han vil heller ikke leve et liv, der kan gavne ham. Tværtimod vil han blive ved med at lide og plages i al evighed. Denne ild er den største ild, som ingen kan sammenligne med nogen ild i denne verden, og den er forberedt for dem, der afviser sandheden og fortsætter i ulydighed mod Allah.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Verset viser os Al-Khushū' (ydmyghed) og frygten for Allah som en beskyttelse mod Helvedes straf. Den, der frygter sin Herre i det skjulte, vil blive ledt til at følge formaningen og dermed undgå den store ild.
2. Det minder os om, at Allahs straf er alvorlig og evig, hvilket får os til at tage livet alvorligt og ikke lade os distrahere af denne verdens forbigående fornøjelser.
3. Verset opmuntrer os til at reflektere over Koranens formaninger og handle på dem, da det er vejen til frelse fra den store ild og til evig lykke i Paradiset.
4. Det lærer os, at Allahs retfærdighed er fuldkommen – enhver vil få sin fortjente løn, og ingen uret vil blive begået mod nogen. Dette skaber tillid til Allahs visdom og retfærdighed.