Sura At-Tawba — Vers 114

Ordforklaring:

• Istawghfar (استغفار): At bede om tilgivelse fra Allah.
• Maw'idah (موعدة): Et løfte eller en aftale.
• Tabarra'a (تبرأ): At tage afstand fra, at frigøre sig fra.
• Awwāh (أوّاه): Den, der er meget ydmyg og bedende over for Allah, med et blødende hjerte af frygt og kærlighed til Ham.
• Halīm (حليم): Den, der er tålmodig, mild og tilgivende, og som ikke hævner sig, selv når han bliver mødt med ondskab.

Tolkning af verset:

Dette vers fjerner enhver misforståelse omkring profeten Ibrahims (fred være med ham) bøn om tilgivelse for sin far. Hans handling var ikke baseret på nogen form for accept af sin fars vantro eller et ønske om at retfærdiggøre den. Tværtimod var det udelukkende et resultat af et løfte, Ibrahim havde givet sin far, hvor han lovede at bede Allah om tilgivelse for ham – et løfte, han gav i håb om, at hans far ville overgive sig til Allah og omvende sig fra sin vantro.

Da Ibrahim (fred være med ham) imidlertid blev klar over – gennem guddommelig åbenbaring – at hans far var en fjende af Allah, og at han ville forblive på vantroens vej indtil sin død, stoppede han øjeblikkeligt med at bede for ham og tog fuldstændig afstand fra ham. Dette var ikke en handling af hårdhed eller mangel på kærlighed, men derimod en lydighed mod Allahs vilje og en erkendelse af, at vejledning og tilgivelse kun kommer fra Allah, og at ingen bøn kan gavne en person, der selv har valgt at vende sig bort fra sandheden.

Derefter beskriver Allah sin profet Ibrahim med to smukke egenskaber: Han var Awwāh – en, der konstant vendte sig mod Allah med ydmyghed, bøn og gråd af frygt for Allah – og Halīm – en, der var mild og tilgivende over for sit folk, selv når de behandlede ham dårligt. Disse egenskaber viser, at Ibrahims afstandtagen fra sin far ikke stammede fra et hårdt hjerte, men fra en dyb forståelse af, hvad der behager Allah.

Visdom og lærdomme fra verset:

• Lydighed mod Allah kommer altid først, selv over for de nærmeste familiemedlemmer. Kærlighed til familie må aldrig overskride kærligheden til Allah og Hans bud.
• At bede om tilgivelse for en vantro, der er død i sin vantro, er ikke tilladt, og dette vers fastslår denne regel klart.
• Et løfte, der strider mod Allahs love, skal ikke holdes, hvis det viser sig at føre til noget, der er i modstrid med Allahs vilje.
• Profeten Ibrahims eksempel lærer os, at vi skal være tålmodige og milde i vores forhold til mennesker, men samtidig faste og klare i vores tro og principper.
• At tage afstand fra det onde er en del af troen, og det er en styrke at kunne sige nej til selv de nærmeste, når det drejer sig om at bevare sin tro og lydighed mod Allah.
• Allah roser Ibrahim for hans ydmyghed og bøn, hvilket opmuntrer os til at gøre bøn og tårer til en del af vores daglige forhold til Allah, og til at være tilgivende over for dem, der behandler os dårligt – uden at gå på kompromis med vores tro.