Sura Al-Balad — Vers 5

Ordforklaring:

• أَيَحْسَبُ: Tror han, mener han.
• لَّن يَقْدِرَ عَلَيْهِ أَحَدٌ: At ingen nogensinde vil få magt over ham eller kunne straffe ham.

Tolkning af verset:

Dette vers stiller et retorisk spørgsmål, der undrer sig over menneskets arrogance og selvbedrag. Spørgsmålet henvender sig til det menneske, der er stolt af sin rigdom og styrke, og som tror, at ingen kan gøre ham noget. Han lever, som om han er hævet over alt og alle, og som om ingen magt kan nå ham eller kræve ham til regnskab for hans handlinger. Han glemmer, at uanset hvor meget gods og magt han samler, så er der altid én, der er større og stærkere end ham – nemlig Allah, hans Skaber. Allah, som har skabt ham og givet ham alt, hvad han ejer, har fuld magt over ham og kan gøre med ham, hvad Han vil. Dette vers er en advarsel mod den hovmodige indstilling, hvor mennesket tror, at dets rigdom og position gør det immun over for konsekvenser og guddommelig straf.

Udledte visdomme og formaninger:

• Mennesket skal aldrig lade sig forblænde af sine materielle goder eller sin egen styrke, for al magt og al rigdom tilhører i sidste ende Allah alene.
• Verset lærer os ydmyghed og påmindelse om, at intet menneske er hævet over Allahs magt – selv den mægtigste hersker eller rigeste person er underlagt Allahs vilje.
• Det opfordrer os til at bruge vores ressourcer og styrke i lydighed mod Allah og til gavn for andre, i stedet for at bruge dem til at undertrykke eller føle os uafhængige af Ham.
• Troen på, at Allah altid er i stand til at gribe ind og holde os ansvarlige, skaber en indre disciplin, der beskytter os mod arrogance og uretfærdighed, og som bringer os tættere på Ham med oprigtig tilbedelse og taknemmelighed.