Sura Yunus — Vers 74

Ord- og udtryksforklaringer:

• بَعَثْنَا: Vi sendte (profeterne) ud.
• الْبَيِّنَاتِ: De klare beviser og mirakler, som understøttede profeternes budskab.
• نَطْبَعُ: Vi forsegler (hjertet), således at troen ikke kan trænge ind i det.
• الْمُعْتَدِينَ: Dem, der overskrider Guds grænser og fortsætter i deres ulydighed og arrogance.

Tolkning af verset:

Efter profeten Noa sendte Vi andre sendebud til deres egne folk – som Abraham, Hud, Salih, Lot og Shuaib – og hver af dem kom til sit folk med klare beviser og mirakler, der bekræftede deres ærinde og sandheden af det, de kaldte til. Men på trods af disse tydelige tegn var disse folk ikke i stand til at tro på det, de tidligere havde afvist og benægtet, fordi deres hjerter var blevet hårde og deres arrogance havde taget overhånd. Deres tilstand før og efter sendebuddenes ankomst var den samme – de forblev i benægtelse. På samme måde som Vi forseglede disse tidligere folks hjerter, således forsegler Vi hjerterne på dem, der overskrider Guds grænser og fortsætter i deres ulydighed – i alle tider og steder – som en retfærdig straf for deres vedholdende synd og afvisning af sandheden.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset viser Guds retfærdighed: Han sender altid vejledning og advarsler til menneskeheden gennem profeterne, og ingen undskyldning er tilbage for dem, der afviser sandheden efter at have modtaget klare beviser.
• Det lærer os, at vedholdenhed i benægtelse og arrogance fører til, at hjertet bliver forseglet, således at vejledningen ikke længere kan nå det. Derfor bør vi altid være åbne over for sandheden og ydmyge over for Guds tegn.
• Verset opmuntrer os til at tage ved lære af historien om tidligere folk, så vi ikke gentager deres fejl, og det minder os om vigtigheden af at handle på vores viden, før det er for sent.
• Det giver håb til dem, der søger sandheden oprigtigt, og advarer dem, der bevidst vender sig bort fra den, om at konsekvensen er et forseglet hjerte – en tilstand, hvor troen ikke længere kan finde vej.