Sura Yusuf — Vers 105

Ordforklaring:

• "وَكَأَيِّن": betyder "hvor mange" eller "mange".
• "آيَةٍ": tegn, bevis eller vidunder.
• "يَمُرُّونَ عَلَيْهَا": de passerer forbi dem, dvs. de ser dem med deres egne øjne.
• "مُعْرِضُونَ": vender sig bort, uden at tænke eller reflektere over dem.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller, at der findes utallige tegn og beviser i himlene og på jorden, som vidner om Hans enhed, magt og visdom. Eksempler herpå er solen, månen, stjernerne, bjergene, træerne, havene og alle de skabninger, der findes. Disse tegn er tydelige og synlige for alle mennesker, og de passerer forbi dem i deres daglige færden – de ser dem konstant, men alligevel vender de sig bort fra dem. De reflekterer ikke over dem, tager ikke ved lære af dem og tænker ikke over den store skaber bag dem. På trods af at disse tegn er så klare og talrige, er der mange, der er ligeglade og ikke lader sig påvirke af dem.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset opfordrer mennesket til at betragte universet omkring sig med eftertanke og refleksion, for alt i himlene og på jorden er tegn, der peger på Allahs eksistens og enhed.
• Det minder os om, at tro ikke kun handler om at høre, men også om at se og tænke – og at den, der åbner sine øjne og sit hjerte, vil finde utallige beviser på Allahs storhed i naturen.
• Verset advarer mod ligegyldighed og uvidenhed, for selvom tegnene er overalt, er der dem, der vælger at ignorere dem – og det er en påmindelse om at være blandt dem, der bruger deres fornuft og hjerte til at søge sandheden.
• Det viser også, at islam er en religion, der opfordrer til videnskab, observation og tænkning, hvilket gør troen til en levende og bevidst handling, der styrker båndet til Skaberen og fylder hjertet med ydmyghed og taknemmelighed.