Sura An-Nahl — Vers 113

Betydning af ord i verset:

• "Rasulun minhum": En sendebud fra dem selv, dvs. fra deres egen slægt og stamme, som de kendte og var fortrolige med.
• "Fakadhdhabuhu": De løj om ham og afviste hans budskab.
• "Faakhadhahumul-'adhab": Straffen greb dem, dvs. Guds straf ramte dem.
• "Wa hum dhalimun": Mens de var uretfærdige mod sig selv på grund af deres vantro og synd.

Tolkning af verset:

Allah sendte til folket i Mekka en sendebud fra dem selv, nemlig profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham). De kendte hans æt, hans ærlighed og hans pålidelighed, for han havde levet blandt dem hele sit liv. Men da han kom med sandheden fra Allah, afviste de ham og beskyldte ham for løgn. De nægtede at tro på det, han bragte dem, på trods af at de vidste, at han var sandfærdig og troværdig. Som følge heraf greb Guds straf dem i form af hårde prøvelser, hungersnød, frygt og nederlag, hvor deres ledere blev dræbt i slaget ved Badr. Dette skete, mens de var uretfærdige mod sig selv ved at begå shirk (afgudsdyrkelse) og ved at forhindre folk i at følge Allahs vej. Straffen var en retfærdig konsekvens af deres egen ondskab og vedholdenhed i at afvise sandheden.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• At sende en profet fra folkets egen midte er en stor nåde fra Allah, fordi det gør budskabet lettere at forstå og acceptere, da de kender hans karakter og oprigtighed.
• At afvise en profet, hvis ærlighed og pålidelighed er kendt, er en alvorlig synd, der fører til Guds straf i denne verden og i det hinsides.
• Uretfærdighed mod sig selv gennem vantro og synd medfører uundgåelige konsekvenser, men Allahs barmhjertighed er åben for dem, der vender tilbage til Ham i oprigtig anger, før straffen kommer.
• Verset opfordrer os til at reflektere over historien og lære af den, så vi ikke gentager de samme fejl, og til at værdsætte den store gave, som Allah har givet os gennem profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham), og følge hans vejledning for at opnå succes i begge verdener.