Sura Al-Isra — Vers 48

Ord- og udtryksforklaring:

• "ضَرَبُوا لَكَ الْأَمْثَالَ": Det vil sige, at de fremsatte beskrivelser og sammenligninger om dig (Muhammed) – de kaldte dig for digter, troldmand, spåmand og vanvittig.
• "فَضَلُّوا": De afveg fra sandheden og farede vild i deres udsagn om dig.
• "فَلَا يَسْتَطِيعُونَ سَبِيلًا": De kan ikke finde nogen vej til sandheden eller til at modarbejde dig og slukke Guds lys i dig.

Tolkning af verset:

Betragt, o Muhammad, med undren og forundring, hvordan de (de vantro) fremsatte forskellige beskrivelser og sammenligninger om dig – de kaldte dig for en digter, en troldmand, en spåmand og en vanvittig. De afveg dermed fuldstændigt fra sandheden og farede vild i alle de egenskaber, de tillagde dig. De kan hverken finde vej til retledning eller til at skade din sag eller slukke Guds lys i dig, uanset hvilke kneb og undskyldninger de forsøger at finde. Deres beskrivelser er modstridende og usammenhængende, hvilket beviser, at de er fortabte og uden nogen udvej.

Udledte visdomme og formaninger:

• Dette vers trøster profeten (fred være med ham) og enhver, der bærer sandheden frem, ved at vise, at fjendernes beskyldninger ofte er selvmodsigende og uden holdbarhed – hvilket er et tegn på, at sandheden er på den rette side.
• Det lærer os, at de, der modarbejder sandheden, til sidst mister enhver mulighed for at finde en udvej, fordi deres egne handlinger og udsagn fører dem vild.
• Det opfordrer den troende til at have tålmodighed og tillid til Gud, når han møder uretfærdige beskyldninger, for sandheden vil altid sejre, og løgnen vil forsvinde.
• Verset viser Guds omsorg for sin profet ved at gøre ham opmærksom på fjendernes svaghed og deres manglende evne til at modarbejde Guds budskab, hvilket styrker troen på, at Gud altid er med de retfærdige.