Sura Al-Isra — Vers 49

Ord- og udtryksforklaring:

• "Rufaten" (رُفَاتًا): betyder knogler, der er smuldret og blevet til støv eller fine partikler efter lang tids henfald i jorden.
• "Mab'uthun" (لَمَبْعُوثُونَ): betyder at blive oprejst og sendt tilbage til livet efter døden.
• "Khalqan jadidan" (خَلْقًا جَدِيدًا): en helt ny skabelse, dvs. en ny krop og et nyt liv efter den første skabelse.

Fortolkning af verset:

De vantro blandt Quraish sagde i undren og benægtelse af opstandelsen, idet de anså den for umulig: "Når vi er døde, og vores kroppe er blevet til knogler, der er smuldret til støv og blandet med jorden efter lang tid – vil vi så virkelig blive oprejst igen med en helt ny skabelse?" De afviste tanken om, at livet kan vende tilbage efter døden, og de betragtede det som en umulighed. Deres udtalelse afspejler deres dybe vantro og deres manglende forståelse af Guds almægtige kraft, som skabte dem første gang uden noget, og som er i stand til at gentage skabelsen – ja, det er endda lettere for Ham.

Lærdomme og budskaber fra verset:

• Verset viser, at benægtelsen af opstandelsen er en gammel tilbøjelighed hos de vantro, og at den stammer fra en manglende erkendelse af Guds uendelige magt.
• Det minder mennesket om, at den, der skabte det fra intet, er i stand til at bringe det tilbage til livet igen – og dette er en opfordring til at tro på Guds kraft og Hans løfte om dommedag.
• Troen på opstandelsen er en grundpille i islam, der giver livet mening og formål, fordi den minder os om, at vi vil blive holdt ansvarlige for vores handlinger, hvilket opmuntrer til godhed og retfærdighed.
• Verset opfordrer til at reflektere over skabelsens begyndelse som et bevis på muligheden for genopstandelse – for den, der skabte jorden og himlene, er ikke ude af stand til at genskabe mennesket.
• Budskabet giver håb til de troende om, at døden ikke er slutningen, men en overgang til et evigt liv, hvor retfærdigheden vil ske fyldest, og hvor de troende vil modtage deres belønning.