Sura Al-Kahf — Vers 55

Ordforklaringer:

• Sunnat al-awwalīn: Guds måde at behandle de tidligere folk på, som nægtede at tro – nemlig ved at hjemsøge dem med straf og ødelæggelse.
• Qubulan: Ansigt til ansigt, åbenlyst og direkte, uden nogen form for skjul.

Tolkning af verset:

Intet forhindrede folk i at tro, da sandheden og vejledningen kom til dem gennem profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham) og Koranen, og intet forhindrede dem i at søge deres Herres tilgivelse for deres synder – bortset fra deres egen stædighed og udfordrende holdning. De krævede, at Guds straf, som ramte de tidligere folk, skulle komme over dem, eller at den lovede straf skulle komme dem i møde direkte og åbenlyst. Det var ikke mangel på klare beviser eller manglende forståelse, der standsede dem; tværtimod var beviserne tydelige, og advarslerne var gentagne. Men deres hovmod og hårdnakkethed fik dem til at bede om straffen i stedet for at tage imod vejledningen og søge tilgivelse.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset viser Guds nåde og barmhjertighed, idet Han ikke straffer mennesker med det samme, men giver dem mulighed for at tro og søge tilgivelse.
• Det opfordrer den troende til at skynde sig mod tro og anger, frem for at udfordre Gud eller kræve tegn, som de stædige folk gjorde.
• Verset advarer mod hovmod og stædighed, som er blandt de største hindringer for at modtage sandheden.
• Det minder os om, at Guds straf er reel, men at Hans dør til tilgivelse er åben for dem, der vender tilbage til Ham i oprigtighed.
• Verset lærer os vigtigheden af at drage nytte af de tidligere folks skæbner som formaning, så vi ikke gentager deres fejl.