Sura Al-Anbiya — Vers 15

Ordforklaringer:

• Ḥaṣīdan (حَصِيدًا): Ligner en afgrøde, der er høstet og skåret ned – dvs. fuldstændig udslettet og ødelagt.
• Khāmidīn (خَامِدِينَ): Slukket og stille, som ilden, der er gået ud – dvs. døde uden liv eller bevægelse.

Tolkning af verset:

Disse uretfærdige folk, der blev ramt af Guds straf, blev ved med at gentage deres klagesang og råbte: "Ve os!" – idet de erkendte deres egen ondskab og bad om ødelæggelse for sig selv. Dette blev ved med at være deres råb, indtil Gud gjorde ende på dem og gjorde dem som en høstet mark – døde, stille og uden liv. Deres skæbne er en advarsel til alle, der fortsætter med at benægte sandheden og afvise profeternes budskab, så de ikke lider samme skæbne som de tidligere folk, der blev ødelagt på grund af deres hårdnakkethed.

Lærdomme og formaninger:

• At insistere på synd og benægtelse af sandheden fører uundgåeligt til Guds straf, og ingen kan undslippe den, når først Guds afgørelse kommer.
• At erkende sin synd og fortryde den er en vej til frelse, men erkendelse, der kommer for sent – når straffen allerede er uundgåelig – gavner ikke.
• Dette vers opfordrer den troende til at skynde sig mod anger og lydighed mod Gud, før det er for sent, og til at tage ved lære af de tidligere folks skæbner.
• Guds magt er fuldkommen; Han ødelægger de uretfærdige på en måde, der efterlader dem uden spor, hvilket bekræfter Hans fulde kontrol over alt.