Sura Al-Anbiya — Vers 50

Ordforklaring:

• ذِكْرٌ: En påmindelse, en formaning og en ære.
• مُبَارَكٌ: Velsignet, rig på godhed og med stor nytte.
• مُنكِرُونَ: Dem, der benægter og afviser.

Tolkning af verset:

Dette vers henviser til den hellige Quran, som Allah har åbenbaret til profeten Muhammed (fred og velsignelser være med ham). Quranen er en velsignet påmindelse for enhver, der ønsker at lade sig formane og handle efter dens forskrifter – den indeholder umådelig godhed og gavn for menneskeheden i begge verdener. Allah stiller derefter et irettesættende spørgsmål til folkene i Mekka, som nægtede at tro på den: "Skulle I så benægte denne åbenbaring, når den er så klar og tydelig, og dens sandhed er så åbenlys?" Dette er en form for bebrejdelse og undren over deres stædighed, eftersom de selv var vidner til dens mirakuløse karakter og alligevel valgte at vende den ryggen.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Quranen er en nåde og en velsignelse fra Allah til menneskeheden, og den indeholder alt, hvad der kan lede os til sand lykke og succes.
• At benægte Quranen er en stor uretfærdighed mod en selv, fordi den er det klare bevis på Allahs sandhed og Hans vejledning.
• Verset opfordrer os til at værdsætte denne guddommelige gave ved at læse den, forstå den og handle efter dens lære, så vi kan opnå Allahs tilfredshed og Hans belønning.
• Det minder os om, at påmindelse og formaning kun gavner dem, der åbner deres hjerter for sandheden og søger vejledning hos Allah.