Sura Al-Anbiya — Vers 98

Ord og udtryk i verset:

• حَصَبُ: Brændsel, det der bruges til at tænde og nære ilden.
• وَارِدُونَ: De, der kommer til og træder ind i (Helvedes ild).

Tolkning af verset:

O I vantro! Sandelig, I og det, I tilbeder uden Allah – af afguder, sten, billeder, og de af mennesker og jinn, som accepterer og er tilfredse med, at I dyrker dem – er brændsel for Helvedes ild. I og jeres afguder skal alle træde ind i den og blive dens brændsel, der nærer flammerne. Dette vers fastslår tydeligt, at afguderne intet gavner deres tilbedere, og at de hverken kan beskytte dem eller frelse dem fra Guds straf. Tværtimod deler de samme skæbne som dem, der tilbad dem, og de bliver alle kastet i Helvede sammen. Verset er en alvorlig advarsel til dem, der vender sig bort fra Allah og tilbeder andre end Ham, og det viser, at tilbedelse af andre end Allah er den største synd, der fører til evig fortabelse.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• At tilbede andre end Allah er en alvorlig synd, der fører til evig straf i Helvedes ild.
• Afguder og falske guder kan hverken hjælpe eller redde deres tilbedere på Dommedagen; de er magtesløse og deler samme skæbne som dem.
• Verset opfordrer mennesket til at rense sin tro og vie sin tilbedelse udelukkende til Allah, som er den eneste, der fortjener dyrkelse, og som alene kan frelse og lede til Paradisets vej.
• Det minder os om vigtigheden af at følge Allahs budskab og Hans profeters vejledning for at opnå frelse og undgå Helvedes straf.