Sura Al-Mu'minun — Vers 77

Ord- og udtryksforklaring:

• "فتحنا عليهم بابًا": Vi åbnede for dem en dør/vej til straf.
• "ذا عذاب شديد": En hård og frygtelig straf.
• "مبلسون": De er fortvivlede, håbløse og helt uden mulighed for at redde sig selv; de er lamslåede og har mistet ethvert håb om frelse eller udvej.

Tolkning af verset:

Indtil når Vi åbner for dem en dør til en hård straf – og det kan både referere til straffen i dette liv, som f.eks. nederlaget og drabet ved Badr, eller til den strenge straf i det hinsides – så er de med ét blevet fuldstændig fortvivlede og håbløse. De er lamslåede og ved ikke, hvad de skal gøre, for enhver udvej er lukket for dem, og al håb om frelse eller godhed er forsvundet. Denne tilstand af håbløshed og afmagt er en naturlig konsekvens af deres stædige afvisning af sandheden og deres vedholdenhed i vantro, hvor de troede, at de var sikre mod Guds straf, indtil den ramte dem uventet.

Udledte visdomme og formaninger:

1. Guds straf kommer uventet for dem, der fortsætter i synd og afvisning af sandheden, og ingen kan undslippe den, når den først er kommet.
2. Fortvivlelse og håbløshed er den bitre ende for dem, der vender ryggen til Guds vejledning – en påmindelse om vigtigheden af at vende tilbage til Gud i tide, før det er for sent.
3. Verset opfordrer den troende til at frygte Guds straf og til at søge Hans nåde og tilgivelse, mens døren til omvendelse stadig er åben, og ikke at lade sig narre af livets midlertidige glæder.
4. Det viser Guds retfærdighed, at Han giver mennesker muligheder og advarsler, men når de fortsætter i ondskab, er straffen uundgåelig – hvilket styrker troen på, at Gud altid er retfærdig i Sin dom.