Sura Al-Furqan — Vers 61

Ordforklaringer:

• Tabāraka: Velsignet og ophøjet er Han, hvis godhed og velsignelser er uendelige og omfattende.
• Burūj: Store stjerner eller himmellegemer, også fortolket som de tolv stjernebilleder (zodiakens tegn), som solen og månen passerer igennem.
• Sirāj: En lampe eller lyskilde, som her refererer til solen, der udsender stærkt lys og varme.
• Munīr: Noget der oplyser og skinner, som her refererer til månen, der reflekterer lys og oplyser natten.

Tolkning af verset:

Velsignet og ophøjet er Allah, hvis godhed og velsignelser er uendelige. Han er den, der har skabt store stjerner og himmellegemer på himlen, opdelt i tolv stjernebilleder, som solen og månen bevæger sig igennem. Han har placeret solen som en skinnende lampe, der udsender stærkt lys og varme om dagen, og månen som et oplysende lys, der reflekterer solens lys og oplyser natten. Dette vidner om Allahs store magt og perfekte skabelse, og det viser Hans omsorg for menneskeheden ved at skabe lys og mørke i en præcis balance, der gør livet på jorden muligt.

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset opfordrer mennesket til at betragte himlen og dens vidundere, hvilket fører til erkendelsen af Allahs storhed og magt.
• Skabelsen af solen og månen med så præcis en orden er et bevis på, at denne verden ikke er skabt forgæves, men af en vis og almægtig Skaber, som fortjener tilbedelse.
• Når mennesket ser denne storslåede skabelse, vokser dets taknemmelighed over for Allah, hvilket styrker dets tro og hengivenhed.
• Verset minder os om, at ligesom Allah har skabt fysisk lys til at oplyse jorden, har Han også sendt åndeligt lys gennem åbenbaringen og profeterne for at lede menneskeheden til sandheden og lykken i begge verdener.