Sura Ash-Shu'ara — Vers 121

Ordforklaringer:

• آيَةً: Et tegn, et bevis eller en lærepenge, der peger på Guds magt og visdom.
• أَكْثَرُهُم: De fleste af dem, dvs. størstedelen af det pågældende folk.

Fortolkning af verset:

I denne beretning om profeten Noa (fred være med ham) og hans folk ligger der et mægtigt tegn og en tydelig lærepenge for enhver, der tænker sig om. Denne begivenhed – hvordan de troende blev reddet, og hvordan de vantro, der afviste sandheden, blev udslettet – er et klart bevis på Guds magt og Hans løfte om at hjælpe Sine tjenere. Men på trods af dette tydelige tegn var størstedelen af dem, der hørte denne historie, ikke troende på Gud, Hans sendebud og Hans love. De vendte sig bort fra sandheden og tog ikke ved lære af fortidens skæbner.

Udledte visdomme og formaninger:

• Historierne om de tidligere profeter er fulde af tegn og formaninger, som styrker troen hos den, der reflekterer over dem, og som advarer den, der vender sig bort.
• Guds hjælp kommer altid til de troende, og Hans straf rammer de vantro – dette er en konstant lov gennem historien.
• At de fleste mennesker ikke tror, må ikke afskrække den troende fra at fortsætte med at kalde til sandheden med tålmodighed og visdom.
• Troen er en nåde fra Gud, som Han giver, hvem Han vil. Derfor bør vi ydmygt bede Ham om at fastholde os på den rette vej og åbne vores hjerter for Hans vejledning.