Sura Ash-Shu'ara — Vers 123

Betydning af ord:

• ʿĀd: En gammel arabisk stamme, som levede i området Al-Aḥqāf (sandklitterne) i det sydlige Arabien. De var efterkommere af ʿĀd, søn af Iram, og var kendt for deres enorme fysiske styrke og avancerede byggeri.
• Al-Mursalīn: Sendebudene, dvs. profeterne og budbringerne, som Allah sendte til menneskeheden.

Tolkning af verset:

Dette vers fortæller os, at ʿĀd-stammen afviste og benægtede Allahs sendebud. Selvom de kun modtog én profet, nemlig profeten Hūd (fred være med ham), betragtes deres afvisning af ham som en afvisning af alle sendebudene. Dette skyldes, at alle profeterne kom med den samme grundlæggende budskab: at tilbede Allah alene og at afholde sig fra afgudsdyrkelse. Derfor, når en stamme eller et folk afviser deres egen profet, afviser de i virkeligheden hele kæden af guddommelige budbringere, fordi budskabet er ét og samme fra begyndelsen til slutningen. ʿĀd-stammen var kendt for deres arrogance og stolthed over deres styrke og velstand, hvilket fik dem til at nægte at lytte til Hūds formaninger og advarsler.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Profeternes budskab er ét og samme: at kalde mennesker til at tilbede Allah alene og følge Hans vejledning. Derfor er afvisningen af én profet en afvisning af alle.
• Arrogance og stolthed over verdslige goder som styrke, rigdom og magt kan føre et menneske eller et folk til at afvise sandheden og dermed til deres egen undergang.
• Allahs straf kommer, når folk gentagne gange afviser sandheden og fortsætter i deres ulydighed, uanset hvor mægtige de måtte være.
• Historien om ʿĀd er en påmindelse til os om at ydmyge os over for Allah og ikke lade os forblænde af verdslige fordele, men i stedet følge profeternes vejledning for at opnå frelse i dette liv og det næste.