Sura An-Naml — Vers 82

Ordforklaring:

• "وَقَعَ الْقَوْلُ": Dommen og straffen er blevet bekræftet og uundgåelig.
• "دَابَّةً مِّنَ الْأَرْضِ": Et levende væsen, som Gud skaber fra jorden i endetiden – et af de store tegn på Dommedag.
• "تُكَلِّمُهُمْ": Den taler til menneskene og gør dem opmærksomme på sandheden.

Fortolkning af verset:

Når Guds dom og straf er blevet bekræftet over menneskene på grund af deres vedholdenhed i vantro, synd og afvisning af Guds åbenbarede love – indtil kun de værste af Guds skabninger er tilbage – så frembringer Gud for dem et væsen fra jorden i slutningen af tiden. Dette væsen er et af de store tegn på Dommedag. Det taler til menneskene og fortæller dem, at de fleste mennesker ikke troede på Guds tegn, ikke troede på Profeten Muhammed (fred være med ham) og ikke troede på Koranen – de hverken bekræftede eller handlede efter dem. Dette væsen taler både til den troende og den vantro, og dets fremkomst er et klart bevis på, at Guds løfte om Dommedag er sandt.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Sandheden om Dommedag og dens tegn er uundgåelig, og intet kan forhindre Guds vilje.
• Troen på det skjulte og på Guds tegn er en af de vigtigste egenskaber ved en troende, og den, der tvivler på dem, vil fortryde, når det er for sent.
• Verset opfordrer os til at styrke vores tro og vished, så vi ikke bliver blandt dem, der afviser sandheden, når tegnene viser sig.
• Det minder os om, at Gud er i fuld kontrol over alt, og at Han vil oprejse sine tegn på det tidspunkt, Han har bestemt, for at advare menneskeheden og kalde dem til omvendelse, før det er for sent.