Sura Al-'Ankabut — Vers 4

Ordforklaringer:

• أَمْ حَسِبَ: "eller troede" – betyder her "eller formodede de".
• السَّيِّئَاتِ: "de onde handlinger" – dvs. synder og ulydighed mod Allah, herunder shirk (afguderi).
• أَن يَسْبِقُونَا: "at de kan overhale os" – dvs. undslippe Allahs straf og magt.
• سَاءَ مَا يَحْكُمُونَ: "hvor slemt er det, de dømmer" – dvs. hvor forkert og afskyeligt er deres skøn og vurdering.

Tolkning af verset:

Allah stiller et retorisk spørgsmål for at gøre det klart, hvor tåbelig de vantroes tankegang er: Troede de virkelig, at de ved at begå onde handlinger – som shirk, synd og ulydighed – kunne undslippe Allahs magt og straf? At de kunne "overhale" Ham og slippe væk fra Hans gengældelse? Dette er en fuldstændig forkert og latterlig formodning. Allah er den Almægtige, og intet kan undslippe Ham – hverken i himlen eller på jorden. Deres dårlige vurdering og skæbnesvangre tænkning er afskyelig, for de dømmer på en måde, der fører dem direkte mod fortabelse. Hvis de fortsætter i deres vantro og dør i denne tilstand, vil de ikke kunne undslippe Allahs straf – hverken i denne verden eller i det hinsides.

Udledte lærdomme og formaninger:

1. Allahs magt er uindskrænket – ingen handling, uanset hvor hemmelig eller skjult, kan undslippe Allahs viden og gengældelse. Dette indgyder frygt for at synde og håb om, at retfærdigheden altid vil ske fyldest.
2. Syndens konsekvens er alvorlig – verset advarer mod at tage let på onde handlinger, for de fører til en skæbnesvanger dom, hvis man ikke vender tilbage til Allah i oprigtig anger.
3. Troen på oprejsning og gengældelse – dette vers styrker troen på, at Allah ikke lader uretten passere upåtalt. Den, der gør ondt, vil møde konsekvenserne, og den, der gør godt, vil finde sin belønning.
4. Vigtigheden af at tænke rigtigt om Allah – en dårlig vurdering af Allahs magt og retfærdighed er en af de farligste synder. Den troende bør altid have et smukt og korrekt billede af Allah, som den, der ser alt og gengælder alt med fuld retfærdighed.
5. Opmuntring til at søge Allahs tilgivelse – når man indser, at man ikke kan undslippe Allah, bliver man drevet til at søge Hans nåde og tilgivelse, hvilket er vejen til frelse og lykke i begge verdener.