Sura Al-'Ankabut — Vers 61

Betydning af centrale ord i verset:

• "Sakhkhara" (سَخَّرَ): At underlægge sig, gøre tjenstvillig og styre noget efter Guds vilje – her om solen og månen, som følger et præcist system.
• "Yu'fakūn" (يُؤْفَكُونَ): At blive vendt bort, forledt eller afledt fra sandheden – altså at de vender sig bort fra troen på trods af deres egen erkendelse.

Tolkning af verset:

Hvis du, o Muhammad, spørger disse afgudsdyrkere: "Hvem har skabt himlene og jorden, og hvem har underlagt solen og månen til gavn for menneskeheden?" – så vil de uden tøven svare: "Allah har skabt dem." Dette skyldes, at deres fornuft og medfødte natur anerkender, at alt dette må have en eneste skaber, som er almægtig og vis. De indrømmer endda, at solens og månens bevægelser, deres regelmæssige kredsløb og deres tjeneste for menneskets liv, er Guds værk.

Men på trods af denne erkendelse, hvordan kan de så vende sig bort fra at tilbede Ham alene? Hvordan kan de afvige fra sandheden og i stedet dyrke afguder, som hverken gavner eller skader? Dette spørgsmål er en skarp bebrejdelse og en undren over deres selvmodsigelse: De bekræfter, at Allah er skaberen af alt, men alligevel tillægger de Ham partnere i tilbedelsen. Hvis de virkelig tror på, at Han er skaberen og opholderen af alt, hvorfor underkaster de sig så ikke Ham alene med lydighed og oprigtig tro?

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset viser, at menneskets medfødte natur (fitrah) anerkender Guds eksistens og Hans enhed som skaber, selv blandt dem, der afviger fra den rene tro. Dette er et bevis på, at troen på Gud er dybt forankret i ethvert menneskes hjerte.
• Det opfordrer til at bruge fornuften og betragte naturens vidundere – som himlene, jorden, solen og månen – som veje til at kende Gud og styrke troen på Ham.
• Verset advarer mod selvmodsigelse: at man anerkender Guds skaberværk, men alligevel vender sig bort fra at adlyde Ham og tilbede Ham alene. Dette er en påmindelse om at lade sin erkendelse føre til handling og oprigtig hengivelse.
• Det trøster profeten og de troende ved at vise, at afgudsdyrkernes modstand ikke skyldes mangel på beviser, men snarere stædighed og følgelse af forfædrenes vaner – og derfor bør man fortsætte med at formidle budskabet med tålmodighed og visdom.