Sura Al-'Ankabut — Vers 62

Ord- og udtryksforklaring:

• "Yabsutu" (بَسْط): At udvide, forøge og give rigeligt.
• "Ar-rizq" (الرِّزْق): Forsørgelse, levebrød og alt det, som mennesker får glæde af i livet.
• "Yaqdiru" (تَقْدير): At indskrænke, begrænse og gøre det knapt.

Tolkning af verset:

Allah – den Ophøjede – er den, der alene råder over forsørgelsen. Han giver rigeligt og udvider levebrødet for den af Sine tjenere, som Han ønsker, og Han indskrænker og begrænser det for andre, alt sammen i overensstemmelse med Sin visdom og Sit kendskab til, hvad der tjener Hans skabninger bedst. Der er ingen tilfældighed eller uretfærdighed i dette, men derimod en nøje afmålt plan fra Ham, der kender alle tings tilstande. Allah er vidende om alt, intet er skjult for Ham – hverken menneskenes handlinger, deres hjerters tilstande eller det, der er gavnligt eller skadeligt for dem i deres livsforhold. Han giver og tilbageholder ud fra Sin fuldkomne visdom og retfærdighed.

Udledte lærdomme og formaninger:

• Verset lærer os, at forsørgelsen kommer fra Allah alene, og at mennesker derfor bør vende sig til Ham med bøn og tillid, ikke til andre.
• Det giver ro i hjertet, når man ved, at hverken rigdom eller fattigdom sker tilfældigt, men er en del af Allahs vise plan for Sine tjenere.
• Verset opfordrer til tilfredshed med det, Allah har givet, og til at undgå misundelse over andres rigdom, da Allah giver hver enkelt det, der er bedst for ham.
• Det styrker troen på, at Allahs viden omfatter alt, hvilket får den troende til at handle med bevidsthed om, at Allah ser og ved alt, hvad de gør.