Sura Al-Imran — Vers 107

Betydning af ord i verset:

• ابْيَضَّتْ وُجُوهُهُمْ: Deres ansigter blev hvide og strålende af glæde og lykke.
• رَحْمَةِ اللَّهِ: Guds barmhjertighed, hvilket her betyder Hans Paradis.
• خَالِدُونَ: De vil forblive der for evigt uden ende.

Tolkning af verset:

Dette vers beskriver skæbnen for dem, hvis ansigter blev hvide på Dommedagen – og det er de troende, der adlød Gud og Hans sendebud. Deres ansigter stråler af glæde og lykke på grund af den gode nyhed, de har modtaget om Guds belønning. De vil være i Guds barmhjertighed, hvilket betyder Hans Paradis, hvor de vil nyde evig lyksalighed. De vil forblive der for evigt, uden at de nogensinde forlader det, og uden at deres lykke og glæde nogensinde aftager eller ændrer sig. Dette er en belønning for deres tro og gode gerninger i denne verden.

Udledte lærdomme og budskaber:

• Verset giver de troende et stort håb og en opmuntring til at fortsætte med at gøre gode gerninger og adlyde Gud, fordi belønningen er evigt Paradis.
• Det viser Guds store barmhjertighed og generøsitet over for sine troende tjenere, hvor Han belønner dem med noget, som intet øje har set, intet øre har hørt, og som intet menneskehjerte har forestillet sig.
• Det minder os om, at vores handlinger i denne verden har konsekvenser i det hinsides, og at den sande succes er at opnå Guds tilfredshed og komme ind i Hans Paradis.
• Verset opfordrer os til at stræbe efter at være blandt dem, hvis ansigter bliver hvide på Dommedagen, ved at styrke vores tro og gøre gode gerninger oprigtigt for Guds skyld.