Sura Al-Imran — Vers 176

Betydning af udvalgte ord:

• يُسَارِعُونَ فِي الْكُفْرِ: De, der haster og kappes med hinanden i at falde i vantro og modstand mod sandheden.
• حَظًّا: En andel eller lod, her i betydningen belønning og godhed i det hinsides.
• عَذَابٌ عَظِيمٌ: En frygtelig og smertefuld straf.

Tolkning af verset:

Lad ikke, o Profet, sorgen og bekymringen fylde dit hjerte over dem, der haster af sted i vantro og modstand mod budskabet – hverken af frygt for deres magt eller sorg over deres afvisning. Sandheden er, at deres hasten og deres handlinger på ingen måde kan skade Allah eller Hans religion det mindste. Deres ondskab vender kun tilbage til dem selv, idet de berøver sig selv troens sødme og den store belønning, som Allah har forberedt for de troende. Allahs visdom og retfærdighed har bestemt, at Han ikke vil give dem nogen andel af det hinsides goder eller evig lykke, fordi de med vilje vendte sig bort fra sandhedens kald og valgte vantroen. Deres lod i det hinsides er en frygtelig og smertefuld straf, som de ikke kan undslippe.

Udledte visdomme og formaninger:

• Den troende bør ikke lade sig overvælde af sorg eller fortvivlelse over fjendernes ondskab eller deres hasten i modstand, for Allahs sejr og beskyttelse af Hans religion er sikret, og intet af deres planer kan skade Ham.
• Verset trøster profeten og de troende og lærer dem, at deres opgave kun er at formidle budskabet, mens udfaldet og dommen tilhører Allah alene.
• Det viser Allahs retfærdighed, at Han ikke lader ondskab gå ustraffet hen, og at Han ikke giver dem, der forkaster sandheden, nogen andel i det hinsides lykke – hvilket opmuntrer den troende til at holde fast ved troen og takke Allah for vejledningen.
• Verset indeholder en stærk advarsel mod at haste mod vantro og modstand, da konsekvensen er evig fortabelse og en frygtelig straf, mens den troende opfordres til at haste mod godhed og lydighed mod Allah.