Sura Al-Ahzab — Vers 66

Betydning af ord i verset:

• "تُقَلَّبُ وُجُوهُهُمْ": Deres ansigter vendes og drejes fra den ene side til den anden, mens de slæbes hen over ilden.
• "يَا لَيْتَنَا": Et udtryk for dyb fortrydelse og ønske om, at de havde gjort noget andet.
• "أَطَعْنَا اللَّهَ وَأَطَعْنَا الرَّسُولَا": Vi havde adlydt Allah ved at følge Hans befalinger og undgå det, Han forbød, og vi havde adlydt profeten Muhammad (fred være med ham) i det, han bragte fra sin Herre.

Tolkning af verset:

På dommedagen, når de vantro og synderne kastes i Helvedes ild, vil deres ansigter blive vendt og drejet i flammerne – nogle gange med forsiden nedad, andre gange med siden, mens ilden fortærer dem. I dette frygtelige øjeblik, hvor smerten og fortvivlelsen er på sit højeste, vil de udbryde i dyb anger og beklagelse: "Åh, hvis vi dog havde adlydt Allah og adlydt Hans sendebud i vores jordiske liv!" De indser nu, at al deres stolthed, ulydighed og afvisning af sandheden kun har ført dem til denne evige straf. De fortryder bittert, at de ikke fulgte profeternes vejledning og ikke adlød Allahs befalinger, men denne fortrydelse kommer for sent – den kan hverken redde dem fra ilden eller formilde deres straf. Dette vers er en gribende påmindelse om, at valget i denne verden afgør ens skæbne i det hinsides, og at anger på dommedagen ikke længere nytter noget.

Lærdomme og formaninger fra verset:

1. Vigtigheden af lydighed mod Allah og Hans sendebud: Verset viser tydeligt, at lydighed mod Allah og Hans profet er vejen til frelse, og at forsømmelse af denne lydighed fører til fortrydelse og evig fortabelse.
2. Angerens timing er afgørende: Anger i denne verden er døren til tilgivelse, men anger på dommedagen er nytteløs. Derfor opfordrer verset os til at vende tilbage til Allah, før det er for sent.
3. Konsekvenserne af ulydighed er reelle: Verset beskriver en konkret og skræmmende virkelighed for at vække hjerterne og få mennesker til at tage deres livsvalg alvorligt.
4. Nåden ved at følge profeten (fred være med ham): At følge profeten Muhammad er ikke blot en pligt, men en kilde til stor velsignelse og frelse, som de fortabte i verset indser, men for sent.
5. Opmuntring til at reflektere: Verset opfordrer os til at tænke over vores handlinger i dag, så vi ikke bliver blandt dem, der fortryder i morgen, når fortrydelse ikke længere hjælper.