Sura Fatir — Vers 13

Ordforklaring:

• "Yûlij" (يُولِجُ): betyder at indføre eller lade noget glide ind i noget andet.
• "Sakhkhara" (سَخَّرَ): at underlægge eller gøre noget tjenligt og lydigt under en bestemt orden.
• "Ajalin musammâ" (أَجَلٍ مُّسَمًّى): en fastsat og kendt tid, som kun Allah kender.
• "Qitmîr" (قِطْمِير): den tynde, hvide hinder, der sidder tæt omkring dadelkernen.

Tolkning af verset:

Allah, den Ophøjede, lader natten glide ind i dagen, så dagen bliver længere, og lader dagen glide ind i natten, så natten bliver længere – på den måde skifter årstiderne og dagene i en præcis, guddommelig rytme. Han har underlagt solen og månen, så de begge bevæger sig i deres baner frem til et fastsat tidspunkt, som Han alene kender – og det er tidspunktet for verdens ende og opstandelsen. Den, der gør alt dette, er Allah, jeres Herre; Ham alene tilhører al magt og herredømme. Men de afguder, I tilbeder og påkalder i stedet for Ham, ejer ikke engang så meget som den tynde hinder omkring en dadelkerne – de har intet at give, intet at råde over, og de kan hverken gavne eller skade.

Udledte frugter og formaninger:

Dette vers åbenbarer Allahs absolutte magt og visdom i skabelsen, hvilket vækker taknemmelighed og ydmyghed i hjertet, når man betragter naturens orden. Det lærer os, at alene Allah fortjener tilbedelse, fordi Han er den eneste, der skaber, styrer og opretholder alt – og derfor bør vi vende os til Ham i alle vores behov. Verset minder os også om, at alt i denne verden har en ende, og at vi derfor skal forberede os til det evige liv ved at handle retfærdigt og følge Allahs vejledning. Endelig styrker det vores tillid til Allah, fordi Han, der styrer sol og måne med fuldkommen præcision, også er i stand til at tage sig af sine tjeneres anliggender, når de søger Ham oprigtigt.