Sura Ya-Sin — Vers 29

Ord- og udtryksforklaring:

• صَيْحَةً وَاحِدَةً: ét eneste råb eller brag, som Jibril (Gabriel) sendte mod dem.
• خَامِدُونَ: døde og udslukte, som gløder, der er gået ud; de blev sammenlignet med aske, hvis ild er slukket og ikke har efterladt sig spor.

Tolkning af verset:

Allah den Ophøjede fortæller os, at straffen over dette folk ikke krævede hære, krige eller langvarig plage. Deres undergang skete udelukkende ved ét eneste, frygteligt råb – en voldsom lyd, som Jibril sendte mod dem. I samme øjeblik blev de alle ramt, og de faldt om som døde, uden at en eneste af dem overlevede. De blev som et bål, der brænder klart, men pludselig slukkes, så der ikke er andet tilbage end død aske og stilhed. Dette viser, at Allahs magt er uendelig; når Han beslutter noget, sker det øjeblikkeligt, uden at nogen kan modstå det.

Lærdomme og formaninger fra verset:

• Verset lærer os, at Allahs straf kan komme pludseligt og uventet, og at ingen – uanset styrke eller antal – kan undslippe Hans magt, når afgørelsen er truffet.
• Det minder os om vigtigheden af at vende tilbage til Allah i anger og lydighed, før Hans vrede rammer, og at ingen synd er så stor, at Allahs nåde ikke kan rumme den, hvis man fortryder oprigtigt.
• Det styrker troen på, at intet sker uden Allahs vilje, og at Han er i stand til at gøre alt, hvad Han ønsker, på et øjeblik – hvilket opfordrer den troende til at stole på Ham i alle forhold.
• Verset advarer mod hovmod og afvisning af sandheden, som dette folk gjorde, og viser, at konsekvensen af vedholden i vantro kan være ødelæggelse, mens den troende, der følger profeternes budskab, er på den sikre vej.