Sura Ya-Sin — Vers 36

Ordforklaringer:

• "Subhana" (سُبْحَانَ): At ophøje Allah og frikende Ham fra enhver mangel eller fejl.
• "Al-Azwaj" (الأَزْوَاج): Arter, slags eller par – det vil sige forskellige kategorier og modsætninger.
• "Mimma tunbitul-ard" (مِمَّا تُنبِتُ الْأَرْضُ): Det, som jorden frembringer af planter, afgrøder og frugter.
• "Anfusihim" (أَنفُسِهِمْ): Dem selv – det vil sige menneskene.

Tolkning af verset:

Allah ophøjes og prises langt over alt, hvad de vantro tillægger Ham af partnere og medbejlere. Han er den eneste, der har skabt alle arter og slags i denne verden. Han har skabt alt, hvad jorden frembringer af forskellige planter, træer, frugter og afgrøder – i alle deres former, farver og egenskaber. Han har også skabt menneskene selv i par – hankøn og hunkøn – så de formerer sig og opretholder livet. Desuden har Han skabt utallige andre skabninger, som mennesket ikke kender, hverken i havets dyb, på jorden eller i himmelen. Disse skabninger findes i par og arter, som kun Allah kender deres antal og hemmeligheder. Da Allah alene er skaberen af alt dette, er det ikke passende, at nogen tilbeder eller ophøjer nogen anden ud over Ham.

Udledte formål og visdom:

• Verset lærer os at betragte naturen omkring os med eftertanke og undren, for alt, hvad vi ser af planter, dyr og mennesker, er beviser på Allahs storhed og fuldkomne skaberkraft.
• Det styrker troen på Allahs enhed (Tawhid) og renser hjertet fra afguderi, for den, der skaber og opretholder alt, fortjener alene tilbedelse.
• Det åbner sindet for, at der findes utallige skabninger, som vi ikke kender, hvilket øger vores ydmyghed over for Allahs uendelige viden og magt.
• Det opfordrer os til at takke Allah for de mange velsignelser, Han har givet os – både i os selv og i den verden, vi lever i – og til at bruge disse gaver i lydighed mod Ham.