Sura Ya-Sin — Vers 35

Ordbetydninger:

• ثَمَرِهِ (thamarihi): dens frugter – det, som træerne og planterne bærer af spiselige afgrøder.
• وَمَا عَمِلَتْهُ أَيْدِيهِمْ (wa mā ʿamilathu aydīhim): det, som deres hænder har frembragt og bearbejdet – dvs. det, de har sået, plantet og dyrket.
• أَفَلَا يَشْكُرُونَ (a-fa-lā yashkurūn): mon de dog ikke er taknemmelige?

Tolkning af verset:

Alt dette – vandet, der sendes ned fra himlen, og de frugtbærende haver, der springer frem – er til for, at menneskene kan spise af frugterne fra disse haver og afgrøder, som deres egne hænder har været med til at frembringe gennem plantning, dyrkning og pasning. Men sandheden er, at det i virkeligheden er Allah, der har skabt alt dette og gjort det muligt; menneskets indsats er kun en ringe del af processen, og uden Allahs nåde og velsignelse ville hverken jorden give grobund, vandet strømme, eller træerne bære frugt. Derfor spørger Allah dem retorisk: Vil de dog ikke være taknemmelige over for Allah for disse umådelige og utallige velsignelser? Vil de ikke anerkende Hans godhed ved at tilbede Ham alene og følge Hans sendebud?

Udledte visdomme og formaninger:

• Verset lærer os ydmyghed: Mennesket kan dyrke og plante, men det er Allah, der giver vækst og liv. Vi skal aldrig føle, at vores indsats alene er årsagen til vores høst og føde.
• Det opfordrer til konstant taknemmelighed (shukr) – ikke kun med tungen, men med hjertet og handlingerne, ved at bruge Allahs gaver i lydighed mod Ham og til gavn for andre.
• Verset vækker eftertanke: Hvis vi virkelig forstår, hvor afhængige vi er af Allah i selv de mindste ting som brødet på bordet, vil vores hjerter fyldes med kærlighed og ærefrygt for Ham, og vi vil søge at nærme os Ham gennem oprigtig tilbedelse.
• Det minder os om, at alle velsignelser – fra regnen til jordens frugter – er beviser på Allahs barmhjertighed, og at den rette reaktion på denne barmhjertighed er tro og lydighed, ikke utaknemmelighed og afvisning.